Der findes masser af gratis digitale marketing-værktøjer, som kan hjælpe dig i gang med dine marketingindsatser. I artiklen herunder giver vi vores bud på de fem bedste gratis værktøjer, der kan hjælpe dig med at løfte og optimere dit marketingarbejde.
Hos Apropos Digital hjælper vi dig med at få mest muligt ud af relevante værktøjer, uanset om du ønsker at gøre det selv eller overlade opgaven til et erfaren marketingbureau.
1. Få indsigt med Google analytics
Google Analytics er et gratis redskab, som kan hjælpe dig med at optimere din hjemmeside eller webshop. Google Analytics indsamler data fra din hjemmeside og fortæller dig, hvem der besøger din side, hvilke sider dine besøgende ser, hvordan dine sider konverterer, og hvordan dine besøgende finder din side.
På Google Analytics kan du også se real time data, så du altid kan følge med i, hvor mange besøgende, der er på din side lige nu, og hvor i verden de sidder.
Det er vigtigt at have en lille indsigt i, hvordan du aflæser dine data i Google Analytics. Hvis du fejltolker dine tal, kan du risikere at træffe beslutninger, der ikke gavner din trafik. Som et marketingbureau anbefaler vi derfor, at du får hjælp til opsætning, analyse og løbende rådgivning, så du får mest ud af dine data fra Google Analytics.
2. Design med Canva
Canva er et af de mest populære designværktøjer, og det er ikke uden grund. Med Canva kan du helt gratis lave dine egne designs til din hjemmeside, annoncer eller sociale medier. Værktøjet har en ret simpel brugerflade, hvor du med flere tusinde skabeloner kan lave flotte designs. Du kan eksempelvis bruge Canva til at lave:
- Opslag til sociale medier
- Præsentationer
- Plakater og flyers
- Visualisering af data
- Videoer og animationer
Selvom Canva er intuitivt og du kan lave flotte designs, kan det alligevel være fordelagtigt at inddrage professionel hjælp, hvis du står overfor større opgaver eller du gerne vil holde den røde tråd i dit materiale. Hos Apropos Bureau kan vores uddannede grafikere hjælpe dig med at lave visuelt indhold, der både ser godt ud, følger din brandidentitet og taler direkte til din målgruppe. Ud over Canva bruger vi også mere avancerede værktøjer som Photoshop, Indesign og Illustrator.
3. Email marketing med MailChimp
MailChimp bruges ofte i forbindelse med email marketing, hvor der skal udsendes nyhedsbreve til kunder. Værktøjet findes i en gratis version, som kan være superfin, når du starter med at sende mails til dine kunder. Du kan selvfølgelig også opgradere til forskellige pakker, der giver dig flere muligheder og funktioner.
Der findes et hav af flotte skabeloner på MailChimp, som du selv kan prøve dig frem med. Hvis du har brug for hjælp eller sparring til at få din email marketing til at spille, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe dig med at oprette emailflows, skrive personlige og fængende nyhedsbreve og bruge data til at optimere fremtidige tekster.
4. Google Keyword Planner
Google Keyword Planner bruges til at finde ud af, hvilke ord, der bliver søgt allermest på Google. Du kan bruge værktøjet til at finde ud af, hvilke ord eller vendinger, der giver bedst mening at bruge i din SEO-indsats og digitale annoncering, så potentielle kunder finder dig.
Eksempelvis viser Google Keyword Planner, at der er flere, der søger på “pizza” end “pizzamand”. I dette eksempel kunne det også være relevant at undersøge lokale søgeord som “pizza Aalborg”, som lokale sandsynligvis vil søge på.
Google Keyword Planner kan give stor indsigt i, hvordan der søges. Men uden erfaring med værktøjet kan det være udfordrende at omsætte resultaterne til konkrete handlinger. Hos Apropos Digital kan vi hjælpe med at skabe en målrettet søgeordsstrategi, der gør det nemmere for de rigtige kunder at finde dig. Vi optimerer dine søgeord på både din hjemmeside og i dine annoncer, så du får maksimal værdi ud af dit marketingbudget.
5. Andre gratis værktøjer
På aproposbureau.dk finder du forskellige værktøjer, som vores dygtige udviklere har designet for at gøre det nemt for dig at markedsføre din virksomhed professionelt. Du kan eksempelvis lave en mailsignatur, der giver dine mails en professionel fremtoning. Derudover kan du også redigere dine billeder til forskellige behov eller formatere tekster lynhurtigt.
– Du finder alle gratis værktøjer her.
Værktøjerne er udarbejdet med henblik på at gøre dit arbejde nemmere. Derfor kan du med fordel gemme vores gratis værktøjer, du bruger mest, som et bogmærke i din browser.
Har du brug for hjælp?
Hvis du stadig er lidt usikker på, om din strategi til marketing er stærk nok, er der hjælp at hente. Hos Apropos Digital tilbyder vi både vejledning og rådgivning, så du kan styrke dine egne indsatser – eller vi kan også fungere som din eksterne digitale marketingafdeling. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.