Håndbog til Online Annoncering

Apropos Digital Håndbog

Online annoncering omfatter betalte annoncer på internettet, og du vil typisk møde dem på platforme som Facebook, Instagram og diverse hjemmesider. Bag annoncerne ligger der et stort arbejde, som udføres af digital marketing-specialister, som sikrer, at virksomheder bliver set og hørt.

Arbejdet med online annoncering omfatter en række begreber, som for nogle kan virke helt fremmede, hvis man ikke selv arbejder inden for området. Derfor har vi sammensat en håndbog, der skal klæde dig på med en grundlæggende forståelse af de mest almindelige begreber, som bruges inden for online annoncering.

Displayannoncering & bannerannoncering

Displayannoncering og bannerannoncering af to centrale begreber inden for online annoncering, hvor annoncører køber reklamepladser på forskellige hjemmesider som eksempelvis som BT, Ekstrabladet og Zalando.

Det kan ske på tre forskellige måder:

  • Direkte mediekøb
    Annoncører kan købe medieplads direkte fra en hjemmeside. Ved at købe en medieplads kan man få et bestemt antal visninger over en periode, hvor annoncøren har fuld kontrol over placering og varighed af annoncerne.
  • Real-time bidding
    Her køber en annoncør medieplads gennem en auktion i realtid. Annoncerne styres automatisk og tilpasses din målgruppe ved at justere både annoncepris, indhold og valget af medier, hvor annoncerne skal vises.
  • Programmatic advertising
    Begrebet dækker over automatiseret medieindkøb af medieplads, hvor annoncører kan målrette mod bestemte brugersegmenter. Formålet er at købe adgang til brugeren snarere end mediet selv.

E-mail marketing

E-mail marketing handler om at promovere via e-mails til en specifik målgruppe. Det kan være til potentielle eller eksisterende kunder. Det er en direkte marketingkanal, som bruges til at informere, opbygge kundeloyalitet, promovere specifikke services og øge brandbevidsthed.

Google Search

Online annoncering omfatter køb af annoncer, der vises på Google, når du søger efter et specifikt emne. Annoncerne vises baseret på et udvalgt søgeord, der er relevant for de produkter eller services, som en virksomhed tilbyder. Som virksomhed betaler man per klik på annoncerne.

Performance Max

Performance Max er Googles bud på en kampagne, der udnytter brugen af algoritmer og data. En Performance Max-kampagne spænder bredt og er aktiv på samtlige af Googles platforme – inklusiv Search, Shopping, Display, Discover, YouTube, Gmail og Maps.

Konvertering

En konvertering opstår, når en besøgende på en hjemmeside foretager en handling, der har værdi for din virksomhed. Det kan eksempelvis være at købe et produkt eller tilmelde sig et nyhedsbrev. Konverteringen er noget, som virksomheder ofte arbejder med i forhold til digital marketing. De stræber efter at få en optimal konverteringsrate, hvor besøgende bliver til faktiske kunder.

Leadgenering

Konvertering og leadgenerering er tæt forbundne begreber inden for online annoncering, hvor konvertering ofte er en vigtig del af at generere leads. Det handler altså om at få flere kunder til at foretage et køb eller en bestemt handling.

Et lead er en person, der har udvist interesse i en virksomhed. Vedkommende vil ofte dele deres kontaktoplysninger som eksempelvis e-mail og telefonnummer i forbindelse med tilmelding af nyhedsbrev eller kontaktformular. Oplysningerne er særligt værdifulde for virksomheder.

Retargeting

Retargeting handler om at målrette kampagner på diverse medier mod en målgruppe, der tidligere har vist interesse for din virksomhed. Det er altså personer, som har søgt på dig og været inde på din hjemmeside. Deres brugeradfærd spores gennem cookies, der er installeret på en hjemmeside.

Cost per click (CPC)

Begrebet refererer til en betalingsmodel, hvor annoncører betaler et beløb hver gang en bruger klikker på en af deres annoncer. Cost per click er normalt forbundet med søgemaskiner og bruges til at drive trafik til hjemmesider.

Click through rate (CTR)

Click through rate bruges til at måle effektiviteten af klikbare annoncer. Med andre ord måler man forholdet mellem antallet af visninger og antallet af kliks, som visningerne har resulteret i. Det giver virksomheder et indblik i, hvor effektive deres annoncer har været.

Vi håber, at gennemgangen har gjort dig klogere på nogle af de centrale begreber inden for digital annoncering. Skulle du støde på andre begreber, eller har du spørgsmål til noget specifikt, så er du altid velkommen til at kontakte os hos Apropos Digital. Vores team af dygtige Digital Marketing-specialister står altid klar til at hjælpe dig og optimere dine annonceringsstrategier, så du skaber gode leads.

Få en gratis gennemgang

Vi tilbyder en gratis gennemgang af dit nuværende setup med konkrete optimeringsforslag og en konsultation med en af vores dygtige digital marketing-specialister.

Udfyld formularen, og vi vender tilbage hurtigst muligt